Spejder i København K
Vi holder til i centrum af København, hvor vi har en kirke, en
gård, en klatrevæg, og spejderlokaler, samt parker i nærheden.
Flok
Du kan begynde til spejder, når du starter i skole. Her bliver
du en del af ulveflokken. Det er sjovt at gå på opdagelse i
junglen, finde dyrespor og løse opgaver sammen med andre drenge
og piger. Spejderfærdighederne bliver trænet gennem leg og ved
at prøve selv og hjælpe de andre. For ved at holde sammen i sin
bande og hjælpe med det man er god til, kan man klare næsten
alt. De rigtigt seje ulve bliver altid til prærieulve (i 3.
klasse). Når du er
prærieulv, er du stor nok til at tage knivbeviset og gå med dolk
(hvis altså du består…) Vi bruger vores fantasi og leger. Måske sover vi i tipi på næste lejrtur, laver tøj og sjove ceremonier omkring vores totempæl. Legen blandes
med ture ud i krat, vildmark og meget meget mere.
Trop
Fra 5. klasse er man storspejder og bliver en del af en patrulje
(et hold),
hvor lederen som regel ikke er mere end et par år ældre end
resten af patruljen. Fællesskabet i en patrulje kan være noget helt
specielt. Én er dygtig til at binde knob, en anden er god til morse,
en tredje er super til at lave mad over bål. På den måde
bidrager alle til fællesskabet, og man lærer hurtigt hinanden at
kende. Nogle vil måske være venner for livet.
| MS Willerup Spejdergruppen hedder egentlig MS Willerup, men vi kalder os også bare København K spejderne eller MS København. MS står for Metodistkirkens Spejdere, hvilket er grunden til at vi holder til i Jerusalemskirken, som er Metodistkirken i København. MS er et uniformeret spejderkorps, der lægger vægt på friluftsliv og fællesskab med Gud og hinanden. Willerup, som spejdergruppen er opkaldt efter, var en mand der hed Christian Willerup, som grundlagde Metodistkirken i København. Der er intet krav om, at man skal være medlem af kirken for at være spejder. Under "Det sker" kan du finde nogle links, hvis du vil vide mere om MS eller metodistkirken. |
Hjemmesiden I 2005 blev den første hjemmeside til spejdergruppen lavet på initiativ af Jesper "Bubber" Hansen. Hjemmesiden blev populær, men efter et par år mistede "Bubber" lysten til fortsat at administrere siden. Siden blev herefter nedprioriteret da der ikke var nogle der havde interesse i at overtage hjemmesiden. I marts 2010 relancerede det nuværende team hjemmesiden. Hvis du har kommentarer til siden kan de sendes til webmaster[a]mswillerup.dk |
